Tilbyder terapi / Om terapi / Metoder

Metoder

Den relationelle tilgang er gennemgående for min tilgang til terapi og selvudvikling. Jeg tror på vi mennesker udvikler os i mødet og gennem relationer.
 
På det fundament har jeg uddannet mig bredt. Jeg har længerevarende uddannelser inden for både moderne neuroaffektiv gestaltterapi og kognitiv terapi.
 
Jeg er optaget af den tidlige tilknytning, hvordan trygge og utrygge tilknytningsmønstre udvikler sig gennem livet, og "her og nu" udspiller sig i måden vi er i kontakt med både os selv og andre.
 
Det neuroaffektive område ser jeg som en naturlig videreføring. Jeg inddrager det, og lader mig inspirere af Susan Hart, Marianne Bentzen, Peter A. Levine, Poul Gilbert m.fl.
 
Kognitiv terapi oplever jeg byder ind med nogle gode og simple modeller. Terapiformen har mange gode input til arbejdet på især det tankemæssigt plan, omkring håndtering af symptomer, og forslag til videreføring af det terapeutiske arbejde også uden for det terapeutiske rum.
 
Jeg inviterer dig til at kigge omkring her på siden, læse mere om mine uddannelser og baggrund, lade dig inspirere, og meget gerne kontakte mig for uddybende spørgsmål.
 
København, juni 2017
 
Jonas Borup
Psykoterapeut MPF
Terapihuset København | CVR: 28 27 04 29 | Studiestræde 30A 3. - 4. sal, 1455 København K - Danmark | Tlf.: 24 26 77 32 | kontakt@jonasborup.dk